På Møldrup skole tror vi på, at vi har fremtiden i vores hænder!
Børnene er vores fremtid, vi har dem i vores hænder, og sammen kan vi hjælpe dem til at lære de mest vidunderlige ting om verden, om dem selv og om hinanden.
Vi bygger dette op omkring værdierne fællesskab, gensidig respekt og arbejdsomhed.
Derfor har vi fokus på motivation, positive afvigelser og samarbejde i forhold til børnenes læring og trivsel.
Møldrup skole er en skole, hvor hvert enkelt barn har fremtiden i sine hænder, men det er også en skole, hvor forældre, lærere, elever, pædagoger og alle andre i og omkring skolen er med til at understøtte denne fremtid og give børnene de bedste muligheder for at få den fremtid, som de ønsker og arbejder for.
På skolen ved vi
at det er væsentligt, at vi har en fælles forståelse af, hvad det fælles værdigrundlag er for skolens praksis:
- At børn skal behandles forskelligt
- At det er vigtigt at have respekt for forskellighed
- At vi alle kan lære af forskellighed
- At vi kan udvikle os sammen
- At forældre er en vigtig brik i inklusionen både i forhold til eget, men også andres børn
- At vi skal holde os orienteret med metoder og viden om evidens på området
På Møldrup skole har vi fire mål for alle elever:
- At eleverne er fysisk tilstede på klassen/holdet
- At de har en positiv interaktion med andre i klassen/holdet
- At eleverne beriger hinanden fagligt og socialt
- At eleverne udvikler sig som individer i fællesskabet