Klubben er et dialogbaseret tilbud, hvor vi i et samarbejde mellem børn, forældre og personale arbejder på at skabe rammen om fællesskab. Samtidig er det et fristed, hvor børnene også selv bestemmer, om de har lyst til at slappe af, spille spil eller deltage i aktiviteterne.
Klubben er børnenes frirum og en del af deres fritid.
Børnene skal behandle hinanden med respekt, vise hensyn til hinanden og acceptere, at vi er forskellige, og at der er plads til os alle.
Vi vægter børnenes idéer højt, og deres medbestemmelse og indflydelse er afgørende for os i forhold til at skabe en god klub for dem. Det er vigtigt, at de selv er med til at beslutte, hvad hverdagen skal indeholde, hvilke aktiviteter vi skal sætte i gang, og hvilke arrangementer de foretrækker.
Dan tager sig gerne tid til en snak om jeres børn. Hvis I har bekymringer, eller der skulle være behov for ekstra opmærksomhed på grund af eksempelvis sygdom, skilsmisse, dødsfald eller lignende, vil vi rigtig gerne høre fra jer. Vi kan finde tid til korte snakke i åbningstiden, og hvis behovet er større end til en lille snak, kan vi arrangere et møde eller tage en længere snak i telefonen. (4171 9148)
Jeg glæder mig til samarbejdet med jer om den bedste klub for børnene.
På vegne af klubben: Dan.